====== Grimoiren ====== A.k.a. **"BEV BAVEBKE KVABBE"** - efter en transskription af teksten på titelbladet fra Kvabfont til latinske bogstaver. {{:bbk:bbk_page_003.jpg?100|}} ''Fig. 1: Grimoire titelblad - klik for stort format'' Bogen er 1 Kvab i højden og 0,57 Kvab i bredden iflg. [[johan_skafte_pade|Professor Johan Skafte Pade]]. Der er 96 sider, heraf er to såkaldte smudssider - en hhv. forrest og bagest i bogen. Dens **første del** af bogen er skrevet i [[kvab-font|Kvabfont]]. Det er side 1 til 85 (1. smudsside ikke medregnet). I modsætning til anden del er der kun ganske få illustrationer i gængs forstand. Der er dog et trekantsymbol, der forekommer fire gange og som synes at underopdele denne del af bogen. Der er endvidere symboler, lavet med tape-strimler på de fleste af venstresiderne (og intet andet på disse sider) Dens **anden del** er skrevet med latinske bogstaver; dog med [[kvab-font|Kvabfont]] enkelte steder, primært i.f.m. illustrationer. Denne del er efter al sandsynlighed en samling appendikser. ^ {{ :bbk:bbk_page_009.jpg?100 |}} Fig 2a: fra 1. del - kvabfont ^ {{ :bbk:bbk_page_010.jpg?100 |}} Fig 2b: fra 1. del - tape ^ {{ :bbk:bbk_page_087.jpg?100 |}} Fig 2c: fra 2. del - latinsk^ (''klik for at se eksemplerne i stort format'') Der har længe verseret rygter om værker af denne art, men i august 2014 fandt de tre kvabbologer [[j._m._c._v._tour_du_quab|J. M. C. V. Tour de Quab]], [[jaques_le_cable_d_y|Jaques Le Cable]] og [[herbert_von_hoerenschade| Herbert Von Hörenschade]] et uhyre velbevaret eksemplar i Stengade, København - i den såkaldte [[den_indiske_kuffert|Indiske Kuffert]] Det værk, der her beskrives, må altså //**ikke**// forveksles med de (delvist ødelagte) fragmenter, [[eva_safari|Eva Safari]] beskriver i sin artikel "En Kvabbe-Grimoire - fakta eller fiktion?" (maj 2014) (({{:pdf_filer:en_kvabbe-grimoire_-_fakta_eller_fiktion.pdf | "En Kvabbe-Grimoire - fakta eller fiktion?"}})) Værket er endnu langt fra gennemanalyseret - og bliver måske aldrig - men der kommer jævnligt kvabbologiske artikler og forskningsresultater fra forskere som [[Bongo Wellington|Bongo Wellington]] (({{:pdf_filer:kvabfontske_talsystem_og_bev_bavebke_kvabbe.pdf | "Det Kvabfontske Talsystem og Bev Bavebke Kvabbe"}})) og Herbert von Hörenschade (({{:pdf_filer:von_hoerenschades_artikel_nov_2014.pdf | Artikel: Von Hörenschade om den i kufferten fundne bog. November 2014}})), ligesom [[veronika_larsson|Veronika Larsson]] har analyseret værket ud fra en numerologisk synsvinkel (({{:pdf_filer:kvabbehjul_og_kvabbetal.pdf | Kvabbehjul og Kvabbetal (dec. 2014)}})). For alle tre forskere er det muligt at decifrere (noget af) teksten ved at læse vandret fra venstre mod højre. Bongo Wellingtons transkription som tekstfil: [[http://wiki.kvabbologiskinstitut.dk/tekster/BEV_BAVEBKE_KVABBE_transkriberet.txt |BBK transkriberet tekst]] Se bogen her: [[http://kvabbologiskinstitut.dk/BBK/ |BEV BAVEBKE KVABBE]]