====== Oraklet fra Kvab X ====== Beliggende: i Verdens Midte (det nuværende Stengade i København) Tidlige skriftlige, græske kilder (Ca. 2. årh. FvT) betegner det som Verdens 8. vidunder, hvilket dog blev bortredigeret af Antipatros fra Sidons assistent **Henning den Besynderlige**, da Stengade var for langt væk fra Middelhavsregionen. De fleste kilder taler derfor kun om 7. vidundere. Nyere kvabbologisk forskning påviser, at KvabX fejlagtigt blevet forvekslet med **Oraklet fra Delfi**. Muligvis omvendt, men det er det samme. Kvabbeforsker [[ib_borge|Ib Børge]] har således fundet frem til, at indskrifterne, der almindeligvis tilskrives Oraklet fra Delfi, i virkeligheden er kommet fra KvabX, idet "kend dig selv" (ο κύριος δεν μπορεί πέντε πένες Ελληνική) retteligt skulle have været **"Kvab dig selv"**, hvilket beror på en syntaksfejl ved oversættelse af "kvekeb ekek ebe ebab kevvek vab kabbab"; og på samme måde skulle "Intet til overmål" (δεν μπορείτε να διαβάσετε), altså "evak ekbeb ak bevebe" retteligt være **"Kvab til overmål"** (stadig iflg. Hr. Børge) Fra denne tidlige beskrivelse og frem til [[jaques_le_cable_ix_den_aeldre|Jacque Le Cable d. Æ.]]'s orakeloversættelse fra 1687 er der få valide oplysninger. Le Cable (d. Æ.)har også efterladt 2 små rejsebøger, den ene om Grækenland med titlen **"La Grèce"** er der også et afsnit om [[oen_kea|øen Kea]], hvor oraklet fra Kvabx nævnes i teksten. Da materialet er så sparsomt, er uklart, hvorledes orakelsvarene oprindeligt er blevet formidlet. Det mest sandsynlige er, at der har været en art præst kaldet ”[[kvebben|Kvebben]]”, der, fra en magisk cirkel, er kommet i kontakt med KvabX. Det var i hvert fald således det sandsynligvis foregik i [[stengade_fundene|Kvabberummet i Stengade]], som blev fundet i 2011. Imidlertid er der også beviser for, at oraklet kan dukke op spontant, som det skete da Oraklet manifesterer sig til [[http://wiki.kvabbologiskinstitut.dk/lyd/kina_nytaar_kvebeb.mp3 | kinesisk nytår]] og [[http://wiki.kvabbologiskinstitut.dk/lyd/Radioavis_1991.mp3 | en dansk radioavis april 1991]] Beviser af denne art er desværre endnu for få og spredte til at der kan udledes et specifikt mønster.