==== 2014 - 05. september: Referat fra Kvabbologisk Institut / Koordineringsudvalget ==== Mødet var det første i en række møder, der skal fremme kommunikationen imellem de forskellige kvabbologiske fakulteter. Tilstede: prof. [[herbert_von_hoerenschade|Herbert Von Hörenschade]] (Kvabbologisk Institut for Almen Kvabbologi), prof. [[j._m._c._v._tour_du_quab|J. M. C. V. Tour du Quab]] (Historisk Arkiv) og undertegnede ([[jaques_le_cable_d_y|Jaques Le Cable]] (Kvabbologisk Audio Research)). På mødet blev **den hypotetiske Kvabbe-grimoire drøftet.** Prof. Tour undrede sig over at prof. Hörenschade kunne møde Jack Ledning fra [[kvabbe|Kvabbe-orkesteret]] viftende med et eksemplar af en grimoire på en offentlig plads midt i København. Senere havde Jack Ledning hårdnakket benægtet episoden. Der var en udbredt enighed på mødet, at episoden viste, at Kvabbe-orkesteret ved betydeligt mere om Kvabbe-kulten og Kvabbe, end de vil indrømme. Dette er jo noget vi længe har haft mistanke om. Prof. Tour fremlagde ligeledes de seneste resultater fra hans forskning omkring kong **Christoffer III** og dannelsen af den første Kvabbe-kult. Dette ligger fint i tråd med undertegnedes forskning i **"Det Afrikanske Spor"** - dvs. viden omkring [[ecac_bakkeveen|Ecac Bakkeveen]] og dennes indflydelse på dannelsen af den første Kvabbe-kult. Der var bred enighed på mødet at forskningen omkring år 1440 havde vist sig meget frugtbar, og bør absolut fortsættes. Forskningen omkring [[stengade_fundene|Stengade]] er kommet ind i en vanskelig fase. Det største problem er at de oprindelige huse er revet ned. Prof. Hörenschade havde imidlertid nogle nye ideer til, at skaffe mere fakta om de gamle huse. Bl. a. blev der på mødet talt om igen at undersøge de nuværende kældre. Det menes at [[stengade_fundene|Det skjulte Kvabberum]] blev rømmet under ret kaotiske omstændigheder. Prof. Tour mente derfor at det var muligt at der stadig fandtes efterladenskaber under de nuværende kældre. Dette spor bør også følges, men kræver fondsmidler til en ekspedition. Undertegnede fremlagde de første resultater af forskningen omkring den mystiske [[larsen|Larsen-skikkelse]], der dukker op igen og igen i forbindelse med Kvabbe-kulten. Der var dog delte meninger på mødet om relevansen af mere forskning af dette. Under eventuelt blev der klaget over at **kaffemaskinen var i stykker**, og der blev samlet ind til at købe en ny. Det lykkedes at gennemføre mødet uden det kom til korporligheder professorerne indbyrdes, hvilket er et meget positivt tegn, der lover godt for fremtiden! Jaques Le Cable ''Billedet herunder menes at afbilde den berømte rømning af Det Skjulte Kvabberum. Klik for stort format'' {{:dskr-roemmes.jpg?300|}}