====== Sonisk Alkymi ====== [[1440|1440]] Mhz er grundtonen i sonisk alkymi {{:lyd:1440-minut.mp3|}} ''Tryk & lyt!'' En centralt element i Sonisk Alkymi er **Visernes Sten**: ifølge legenden kan den forvandle en døgnflue til en udødelig evergreen og et monsterhit til det pureste bly. Samt få enhver fuzz-guitar til at lyde som Richard Clayderman (desværre aldrig omvendt). Visernes Sten opbevares aldrig lang tid det samme sted, men et gammelt mundheld siger "Cherchez le hôte-chanson" - eller på dansk: "Find [[visevaerten|Viseværten]]" (underforstået: hvis du vil finde Visernes Sten) Denne flygtighed har indtil videre gjort det umuligt at beskrive Stenens beskaffenhed. På Kvabbovariet opbevares **et ældre tysk skrift** om Sonisk Alkymi kaldet [[Klangalchemie|Klangalchimie]] - og her kan man bl.a. læse, at der i en brochure fra 1766, sandsynligvis skrevet af [[magnus_opium|Magnus Opium]], står: “Visernes Sten bruges til at købe et godt udvalg i Osseus-kirken, når oplevelsen overføres til søgemaskinen af afstand og tid. Mænd og kvinder af anatomiens kapel af knogler opført med keltisk lyd, 2 kor, og Visernes Sten purificeret til et monsterhit. Den gravide vene er smeltet, fuldt integreret i kød af stagnerede kvinder for 1950 år siden og den analytiske infusion. De, der har en ekstraordinær position, kan gå på vand og sjæl til djævlen for at gemme et nyt selskab" Visernes Sten har altså været kendt i lang tid. {{:tarot:visernes_sten.jpg?200|}} Kortet 'Visernes Sten' fra Stengade-Tarot'en. Se nærmere i bogen [[http://piscatorlibri.dk| Kvabbe gennem Kildene]] En andet centralt element er, at **der skal være tre** til at udøve ægte Sonisk Alkymi. Visernes Sten alene gør det således ikke. Iflg. [[kvabbala-numerologi|kvabbala-nummerologerne]] er Sonisk Alkymi næppe mulig uden Stenen, idet en guitar, som Kvabbe bruger, har 6 strenge. Har den 24 bånd, er der 144 toner. Der er tre Kvabber. Hvis hver Kvabbe laver tre overdubs, er vi oppe på ni. Læg Stenen oveni og vi får 144 x 10 = [[1440|1440]]! Kvabbelitterne ((Kvabbelitterne var en mulig forløber for [[kvabbekulten|Kvabbe-kulten]]. Nogle mener, de stadig findes!)) anvendte **underjordiske kældergange** til at transportere voldsomme lydenergier rundt. Disse energier kunne så ledes op i specielle Kvabbe-huse, hvor lyden blev yderligere forstærket og sendt ud mod specifikke mål. Teknologien var helt akustisk. Det er stadig omdiskuteret, om dette er/var sonisk alkymi eller en fis i en tragt.