Til venstre: Billede fra Solvay konferencen 1927, som angik „Elektroner og fotoner“ med Hendrik Lorentz som formand. Blandt de tilstedeværende finder vi Karl Günther von Hörenschade (midterrækken næsten helt t.h. med kasket). Klik på billedet for stort format
Karl Günther var til dels kvabbolog, men en større del af hans forskning & virke gik på at udarbejde Teorien om Alt. Som forsker og filosof i så henseende mente han, at alt har en oprindelse - En Proto, som hans term var - og alle disse forskellige Proto'er udgår fra een fælles Proto. Han mente således at kunne finde en forløber for det mere gængs antagne proto-sprog, indo-europæisk, nemlig Kvab (subsidiært Kvebeb). Derfra arbejdede han videre på at bevise at den ene, fælles Proto udgik derfra. Han nåede dog aldrig at fuldende sin teori (se nedenfor)
Af relevans for Kvabbologien er også, at Karl Günters næsten upassende interesse for alt proto bragte ham til Solvay i 1927, idet man her talte om (bl.a.) protoner. Han udtalte senere, at det var en blindgyde; ligesom han kom på kant med både Bohr og Einstein qua sin Kvabtefysik-teori, der ifølge ham selv var lysår (sic!) forud for de herrers kvantefysik-teori. Endvidere er Kvabtefysik-teorien klart i opposition til det heisenbergske ubestemthedsprincip, idet Karl Günter allerede på Solvay 1927 slog fast, at en „En Kvab er fand'me den samme uanset, hvem der glor på den med hvad og hvornår!“
Karl Günters teori er uhyre spekulativ og kompleks, men er aldrig blevet anerkendt videnskabeligt, da dens sandhedsbevis står og falder med måleenheden en „En Kvab“, som ingen til dato har kunne fastslå med tilfredsstillende præcision. „En Kvab“ et er måske (og måske ikke) den samme enhed - „en kvabbe“ - som Johan Skafte Pade anvender. Det lader sig vanskeligt bevise, da Karl Günter døde cirka en kvab før Padde blev født.
Karl Günter omkom, som ved en skæbnens ironi, i en proto-type, nemlig første (og eneste) udgave af hans selv-konstruerede Karl-Kvärn, der nok bedst kan betegnes som en art væltepeter med en 32-cylindret æterdrevet boxermotor monteret i forhjulets nav. Den eksploderede, da Karl Günter prøvede at gennembryde lydmuren med dette fartøj. Farten var ved eksplotionen målt til lidt over 42 km/t.
Han efterlod sig en anseelig samling svært forståelige noter, som hans nulevende barnebarn, Herbert von Hörenschade nu forsøger at finde hoved og hale i. Med vekslende held