Ethiopisk shaman og excentriker fra 1400-tallet, der dukkede op i København i 1440 og højst sandsynligt havde afgørende betydning for udviklingen af Kvabbe-kulten. Der vides næsten intet faktuelt om E. Bakkeveen fra hans tid i Ethiopien. Man ved at han var en fabelagtig rytter, og kunne ride på de vilde afrikanske elefanter. Han vandt det Ethiopiske mesterskab i kamelridning i 1435, 1437, 1438 og 1439.

Det vides at han ankom til København i 1440, men også perioden i København henligger i mørke.Han må dog have vakt stor opmærksomhed, da det på den tid var en absolut sjældenhed at se sorte mennesker i Danmark.

På billedet ovenfor ses Kong Christophorus III af Danmark på en af sine berømte byvandringer. Historikerne er næsten sikre på at den sorte mand til hest er Ecac Bakkeveen, hvis evner som rytter var kendt i vide kredse. I så fald er dette det eneste kendte billede af den mystiske afrikanske shaman, der fik så afgørende indflydelse på den hjemlige Kvabbekult.

Jack Ledning har fremført at Kvebben skal ses som en Bakkeveen-inkarnation, og at hans sorte påklædning er et udtryk for Bakkeveens afrikanske oprindelse. Når man idag ser de kebbevske dokumenter er den afrikanske forbindelse tydelig. Mange ord har en udpræget afrikansk klang, ligesom den stærkt synkoperede rytme er typisk afrikansk.

Ecac Bakkeveen fremstår idag som en central mystisk skikkelse, og det afrikanske spor har ført til en hel gren af den Kvabbologiske forskning helliger sig studiet af afrikansk mystisk og shamanisme i håb om, at denne viden kan give større forståelse for Kvabbe-kultens mysterier.

Der er ingen tvivl om at mødet mellem ur-kvabbelitterne, kaldt Quabæer, og E. Bakkeveen satte gang i en voldsomt frugtbar sammensmeltning af de to okkulte kulturer og førte frem til den klassiske Kvabbe-kult, som vi kender i dag, og som er udgangspunktet for den moderne Kvabbedyrkelse. På ganske få år overgik Quabæernes gammeldags, europæiske traditioner til en sprængfarlig fusion, der var så stærk og holdbar, at den har kunnet overleve til i dag.

„Kvabboration of the Kings“ Tilskrevet Iann Monachi-Crura, ca.1439. Øverst t.v. ses Ecac Bakkeveen
Klik på billedet for stort format

Quabæerne havde udviklet sig i eliten i det Københavnske kulturliv. Deres kult byggede ifølge kilderne på en blanding af hedensk tradition, alkymi og kristen mystik, bl. a. rosenkranz-ordenen.

Der findes desværre ingen efterladte dokumenter fra Quabæerne. Det er kun spredte bemærkninger om denne kult i andre dokumenter fra denne tid, der dokumenterer tilstedeværelsen af Quabæerne.

Enkelte forskere har fremlagt den teori at Kvabscii-dynastiets frembringelser er Quabæernes værk, men de fleste Kvabbologer hælder idag til at Kvabscii-kunsten skal betragtes som visuel ornamentik uden kultisk indhold, og at den ikke har direkte tilknytning til Kvabbe-kulten.

Man mener at E. Bakkeveen, da han kom til København fik kontakt til Quabæerne og at man indledte en række møder for at udveksle erfaring. Meget tyder dog på at disse møder nærmest havde karakter af eksalterede rituelle fester der rystede det snerpede datidens København. Quabæerne oplevede under disse møder at E. Bakkeveen under trance havde kontakt med en stor ånd, og at ånden gennem Bakkeveen talte til dem. Quabæerne begyndte derfor at nedskrive trance-ordstrømmene, som de ikke forstod umiddelbart, men indså indeholdt en hidtil uset indsigt. Trance-ordstrømmene viste sig kun at bestå at ord sammensat af 5 bogstaver - K, V, A, B og E og er det vi idag kender som kebbevsk tale. Da E. Bakkeveens trance-taler blev fremsagt i et rablende tempo, udviklede Quabæerne, der nu var ved at blive transformeret til Kvabbe-dyrkere, 5 stenografiske tegn, som de benyttede til nedskrivning af E. Bakkeveens rablende ordstrømme.

Sproget, som kom til at hedde Kebbev, har siden været genstand for ihærdig forskning, men det er stadig ikke lykkedes at komme med en endelig og udtømmende afdækning af dette helt unikke sprog. Både på det syntax-mæssige og på det informations-bærende plan hersker der stadig uklarhed. Et af de store problemer er, at sproget, til forskel fra alle andre kendte sprog, tilsyneladende ikke har en eksakt syntax og vigtigere, at bestemte begreber ikke har faste ord tilknyttet. Ikke blot kan et kebbev-ord have flere danske betydninger, et dansk ord kan også have flere kebbevske betydninger. En 1 til 1 oversættelse er altså tilsyneladende umulig.

Kebbev-forskningen er dog delt i denne opfattelse. Kvabbolog Ib Børge har igennem flere år ihærdigt arbejdet på en ordbog, hvor alle kebbev-ord har en fast betydning. J. Le Cable (den ældre) var den første kvabbolog, der mente at Kebbev skulle opfattes abstrakt. Han udviklede derfor sin orakel-teori, der i mange år har stået som den tydning, der gav de mest meningsfyldte resultater.

Vær opmærksom på at J. Le Cable ikke kunne tyde den stenografiske Kvab-font. Hans værker bygger på en tidligere transcribering af en ukendt person. Det er disse tidlige transcriberinger, der er grundlag for Kvabbes Bog og al den tidlige Kvabbe-forskning. Med den nylige decifrering af Kvab-fonten har forskningen endelig fået adgang til det oprindelige materiale, som utvivlsomt vil kaste nyt lys over den oprindelige Kvabbe-kult og Ecac Bakkeveens indflydelse. Det er søreme spændende tider vi lever i!