Vi ved ikke meget om denne 'Larsen'.

Han indgår i forskellige mytologiske sammenhænge i Kvabbe-universet, omend meget perifert.

Det eneste billede vi har, er dette fra et ældre opslagsværk.

Formentlig er det en tegning ud fra en tidlige, mundtlig overlevering.

Skikkelsen har tydeligt de klassiske Larsen-atributter, kappen, skovlen og den høje hat.

Især den høje hat gør det let at skelne ham fra Viseværten, en anden mytologisk skikkelse.

Nogle mener, at Larsen skulle være en forvanskning af Ecac Bakkeveen, men de fleste moderne kvabbologer afviser den teori som semantisk uholdbar. Feelogen Johan Skafte Pade føler dog kraftigt, at Larsen og Bakkeveen - korrekt udtalt - rimer og at dette er nøglen til mysteriet om Larsen.

Larsen er således på den ene side skikkelse, der er svær at få hold på og begreb om, men som samtid dukker op i mange sammenhænge - fx også i det helt specielle sæt spådomskort „Ugens Kvabbarock“: en samling sløringskort fra omkring 1980, som man kan læse meget mere om i „Kvabbe gennem kilderne". Her til højre ser vi kort nr. 12 „Larsen“, hvor han beskrives som „Manden, der kastede skygger, prøvelser og ofre.“

Der findes Larsen effekten , der er en betegnelse for akustisk tilbagekobling eller feedback. De fleste bruger sidstnævnte term, hvorfor Larsen effekten ikke er så kendt. Man må nok sige, at dette fænomen tangerer eller er en del af sonisk alkymi

Effekten er opkaldt efter Søren Absalon Larsen. Der er imidlertid ingen valide kilder, der støtter, at netop denne Larsen skulle have noget som helst med kvabbologi at gøre.

Larsen har også sneget sig ind populærkulturen på forskellig vis, tænk fx på „Sangen om Larsen“, den lidt skumle karakter Larsen i „Huset på Christianshavn“. Igen er der ikke påvist nogen som helst kongruens med kvabbologien.

Der er også en Larsen (fornavn ukendt) angivet som medforfatter af Det verificerede Manifest for Kvabbe af 1972, men hvor meget indflydelse denne Larsen havde på dette centrale dokument, ved vi ikke.

I begyndelsen af 1900-tallet forsøgte kvabbologer i overensstemmelse med tidens trend, at opnå kontakt med entiteten „Larsen“ ad spiritistisk vej.

Resultaterne var ganske pauvre, idet man som regel ikke opnåede andet og mere end en infernalsk hyletone og kronisk tinnintus. Her til højre er et billede fra en af datidens seancer. Kvabbologen på billedet er ukendt, men „ånden“ kan (med lidt god vilje) godt ligne Søren Absalon Larsen.

Fotoets kvalitet og seriøsitet kan nok kaldes tvivlsom uden at fornærme de tilstedeværende (hverken de fysiske eller evt. æteriske). Klik på billeder for større format