Kvabsisk feelolog. Er den seneste,der har publiceret sin rekonstruktion af Kvabberummet.

På mange måder lægger den sig op af de anonyme,uvidenskabelige tegninger,der cirkulerer i kvabbologiske forskerkredse,men Professor Pades påstand, om at et sindrigt rørsystem er blevet brugt i rituel sammehæng,har vakt stor opmærksomhed.

Pade tror sig vide,at en vand ceremoni,som symbolsk har vist Kvabbes kommen og gåen, er fundet sted i Kvabbe Rummet,og at selv samme ceremoni har været det centrale formål med rummet.

Professor Pades publikation er dog også blevet mødt med en del skepsis. Ikke på grund af indholdet som så,men fordi at han som den eneste insisterer på ,at der kun er en måle enhed, og det er en kvabbe. Eksempelvis: „Den er en kvabbe høj, en kvabbe bred og en kvabbe i dybden“.

Professor Pades version af Kvabberummet. Bemærk format-angivelsen. Klik for større format

Pade skriver selv således om illustrationen ovenfor:

Rekonstruktion af De fire Kvabrater, der naturligvis hver er en kvab på alle leder og kanter.
De to på syd- og nordvæggen er dog en mindre kvab en de to ørvige. Men alle er stadig en kvab. Så det hele går op.
Hver kvadrat er forskudt en kvab i forhold til det på den nærmeste væg.
Een på hver væg, således som jeg føler de må have være belyst på Store Gyde dag i Kvabberummet i Stengade 1983
Hvis man omhyggeligt tegner det hele ind i oversigten over rummet, vil man bemærke, at nederste linie i østvægge er tom.
Det skyldes min klare fornemmelse af, at gulvet må have været meget vådt den dag!
Man vi også bemærke, at kvadrater i oversigten ikke har samme sidelængde, men det skyldes rødforskydningen og rykker derfor ikke en kvab ved ovestående.

Professor Pade har ikke kunne præsentere videnskabelig funderet beviser for hans kvabbemåls teori,og det har betydet,at han står isoleret af nogle af sine kollegaer,som drager hans seriøsitet i tvivl.

Det er den oftest tilbagekommende kritik af kvabsisk feelologi:at logisk og rationel argumentation og bevisføring preller af på feelogerne, fordi de f ø l e r, at de har ret.