Kvabbologien eller Kvabbeforskningen
En videnskabelig disciplin helliget Kvab(be)
Der er flere retninger, hvoraf de mest markante yderpunkter er
- Hardlinerne, især repræsenteret ved Professor Ib Børge
- Feelogerne, især repræsenteret ved Professor Johan Skafte Pade
Mellem disse to fløje er der så adskillige, der hælder mere eller mindre i den ene eller anden retning. Eller repræsenterer er helt 3. vej, som fx Klaus von Trinkenvassers rendyrkede sprogforskning.
Men kvabbeforksningen har også sine indædte modstandere som fx Milena Kvabkowa, der tidligere var tilknyttet Dansk Kvabbologisk Institut som biologisk forsker. Hun er imidlertid idag en af de ledende og mest arge Kvabbe-skeptikere og var bl.a. med til at stifte foreningen FFMK (Frie Forskere Mod Kvabben).
Der var en Kvabbologisk guldalder, sammenfaldende med Den Danske Guldalder (ca. 1800-1850)
Der foregår derefter ikke direkte angreb på Kvabbologoerne i Danmark, men under påskud af manglende bevillinger lukkes kvabbologisk forskning langsomt, men sikkert. Bygninger overtages af nye såkaldte videnskaber (nogle gange med fogedens hjælp og håndgemæng) og når de nye flytter ind, „forsvinder“ kvabbeforskning og biblioteker osv.. Således berøvet det økonomiske grundlag er det en smal sag at udmanøvrere kvabbologerne og indsætte fx geologer i stedet.
Historieforvanskning følger i bedste/værste sovjettiske stil - fx omdøbes Constantin Hansens dejlige maleri „Syv kvabbologer sydpå“ til „Danske Kunstnere i Rom“ ligesom det behændigt „glemmes“, at „Balders død“ af C.W. Eckersberg (1817) i virkeligheden er allegori over en drabelig Kvabbologisk debat, der fandt sted i Hedehusene 1815. For nu at nævne oplagte & kendte. Der er i sagens natur meget mere. Kvabbologerne er i begyndelsen bedre til at holde stand syd på, men bliver dog ofre for bogafbrændinger, deporteringer etc. ca. 100 år senere.
I tiden hvor Kvabbologien er i „bad standing“ er der ingen der åbenlyst vil være ved, at de kender til denne forskning, men mange kan - i det skjulte - se kvabbologiens kvaliteter og dyrker den derfor i løn. Takket være disse modige folk og et nyt kuld pionerer i 1970'erne, tages kvabbologien til nåde.