Speciel gren indenfor Kvabbologien, der opstod efter Stegade fundene; især Kvabberummet, hvor der var opsat ialt 1440 stykker tape. Stykkerne var fordelt med 240 på hver af de de korte vægge og 480 på hver af de lange.

Kvabbala-numerologerne afviser pure eksistensen af tilfældigheder og har bl.a. fundet frem til, at kvadratroden af 1.440 er 37,947, hvilket afrundet giver 38, hvilket jo var nummeret på Huset i Stengade (med Kvabberummet)

Ligeledes hæfter Kvabbala-numerologerne sig ved, at tapestykkerne 4,76 cm brede idet dette er uhyre tæt på den gennemsnitlige afspilningshastighed for kassettebånd (4,75 cm/sekund)

Disse tal er iflg. dem således ikke en tilfældighed, men derimod en minimal invarians, de mener skyldes, at Kvabbelitterne ¹⁾bruger lidt andre måleenheder end vi.

Et andet resultat fra Kvabbala-numerologerne er, at 1440 er et tal som kan deles med usædvanlig mange tal:

1440 : 2 = 720
1440 : 3 = 480
1440 : 4 = 360
1440 : 5 = 288
1440 : 6 = 240
1440 : 8 = 180
1440 : 9 = 160
1440 : 10 = 144
1440 : 12 = 120
1440 : 15 = 96
1440 : 16 = 90
1440 : 18 = 80
1440 : 20 = 72
1440 : 24 = 60
1440 : 30 = 48
1440 : 32 = 45
1440 : 36 = 40

og de omvendte: 1440 : 40 = 36 1440 : 45 = 32 osv

Hvorfra man så deducerer sig frem til entiteter som „de 32 udvalgte“, hvor „minut 36 har 40 i kvabbendanten“ og „minut 2 har minut 720 i lysthuset“, mens „minut 480 har minut 3 ude i hampen“.

Der er fra flere sider rejst tvivl om, hvorvidt der er tale om videnskab, endsige kvabbologi hér. Der findes imidlertid et Kvabbala Fakultet (ved Veronika Larsson) ved Kvabbologisk Institut (K.I.), hvilket burde borge for en vis videnskabelig lødighed. ²⁾