Vi ved ikke meget om denne 'Larsen'.

Han indgår i forskellige mytologiske sammenhænge i Kvabbe-universet, omend meget perifert.

Det eneste billede vi har, er dette fra et ældre opslagsværk.

Formentlig er det en tegning ud fra en tidlige, mundtlig overlevering.

Skikkelsen har tydeligt de klassiske Larsen-atributter, kappen, skovlen og den høje hat.

Især den høje hat gør det let at skelne ham fra Viseværten, en anden mytologisk skikkelse.

Nogle mener, at Larsen skulle være en forvanskning af Ecac Bakkeveen, men de fleste moderne kvabbologer afviser den teori som semantisk uholdbar. Feelogen Johan Skafte Pade føler dog kraftigt, at Larsen og Bakkeveen - korrekt udtalt - rimer og at dette er nøglen til mysteriet om Larsen.

Der findes Larsen effekten , der er en betegnelse for akustisk tilbagekobling eller feedback. De fleste bruger sidstnævnte term, hvorfor Larsen effekten ikke er så kendt. Man må nok sige, at den tangerer eller er en del af sonisk alkymi

Effekten er opkaldt efter Søren Absalon Larsen. Der er imidlertid ingen valide kilder, der støtter, at netop denne Larsen skulle have noget som helst med kvabbologi at gøre.

Larsen har også sneget sig ind populærkulturen på forskellig vis, tænk fx på „Sangen om Larsen“, den lidt skumle karakter Larsen i „Huset på Christianshavn“. Igen er der ikke påvist nogen som helst kongruens med kvabbologien.

I begyndelsen af 1900-tallet forsøgte kvabbologer i overensstemmelse med tidens trend, at opnå kontakt med entiteten „Larsen“ ad spiritistisk vej.

Resultaterne var ganske pauvre, idet man som regel ikke opnåede andet og mere end en infernalsk hyletone og kronisk tinnintus. Her til højre er et billede fra en af datidens seancer. Kvabbologen på billedet er ukendt, men „ånden“ kan (med lidt god vilje) godt ligne Søren Absalon Larsen.

Fotoets kvalitet og seriøsitet kan nok kaldes tvivlsom uden at fornærme de tilstedeværende (hverken de fysiske eller evt. æteriske). Klik på billeder for større format